Nurnbergmessen 2006 side 2


Åbent kig ind til forhandlerområdet har der altid været på LGB's stand.

Den suverænt største producent af havebaner i spor IIm fik sidste år konkurrence fra Brawa, der lancerede et togsæt fra Rhätische Bahn i Schweiz.

I år gav LGB svar på tiltale, idet LGB nu også kommer med et damplokomotiv fra Rhätische Bahn. Det er RhB nr. 1, Rhätia - et lille to-koblet lokomotiv med en forløber.

Og for at vise, hvem der er størst, var det originale lokomotiv naturligvis hentet ind i hal 7A, hvor det stod ved LGB's stand. Det var muligt at gå op i lokomotivet, og derfra kunne man se over til Brawas stand. Det er ganske vist kun få år siden, LGB sidst havde et rigtigt lokomotiv med på standen. Det var da firmaet lancerede en model af Meyer-lokomotiverne fra de sachsiske smalsporsbaner.

Det bliver spændende at se, hvad LGB finder på næste år, efter at Piko også er gået ind på markedet for havebaner. Hallens porte sætter dog en naturlig grænse for, hvor store lokomotiver, der kan udstilles i hal 7A.


Brawa havde ikke nyheder i N bortset fra billeder af et par lamper, men præsenterede et flot H0-diorama.


Øget åbenhed er der også at spore hos branchens største producent i Europa: Märklin og Trix.

Fredag blev firmaets øverste chef, Paul Adams, flere gange set stå og "hyggesnakke" på den åbne del af de to firmaers stand, og denne hjemmesides udsendte kunne på sit glatte ansigt få en snak med en repræsentant fra firmaernes produktmanagement.

Märklins udstilingsanlæg trækker altid mange tilskuere til.

Märklin har tidligere været kendt for at være meget lukket, så der er nye tider at spore, i takt med at krisen kradser i Tyskland og medarbejdere fyres i hundredvis.

Märklin har DB 10 002 som nyhed i år.

Märklins model af Göppingen Hbf er i virkeligheden en model af Leipzig Hbf.


Allernederst i en glasmontre var årets danske nyhed fra Minitrix, den blå MY 1135 og en containervogn litra Sdkms med en Maersk Sealand container udstillet. Det er ikke det bedste udgangspunkt for at fotografere, så derfor er billedet ikke bedre - beklager.

Trix havde naturligvis en skala-N bane med, her ses stationsområdet.

En del af modellerne på banen var tilsmusdsede eller patinerede.


Til side 3